StjerneudskiftningEn anden form for udskiftning var stjerneudskiftningen. Dette fænomen forekom i mindre landsbyer, hvor landsbyen lå centralt placeret på landsbyjorden, og hvor jorden havde en ensartet kvalitet. Her kunne man med fordel lave en stjerneudskiftning, da jordens bonitet var ens. Det betød, at gårdene blev liggende i landsbyen, og at hver gård fik tildelt et langt kileformet markstykke. Set oppe fra strålede markerne i en stjerneformation ud fra landsbyen. Stjerneudskiftningen var populær hos bønderne, fordi den betød, at man kunne bevare det tætte landsbyfællesskab og den tryghed, det gav, og at ens jord lå i tilknytning til gården. |
|
Firlænget gård: Firlænget gård er en gård bestående af fire længer. Oftest en hovedbygning og tre staldbygninger liggende enten i et lukket kvadrat med en port, eller med en indkørsel til gårdspladsen i et af hjørnerne. Hovedbygningen er til menneskelig beboelse. Tidligere havde man ofte mødding på gårdspladsen. Byggestilen stammer fra 1500-tallet, da ambitiøse bønder efterlignede herregårdene der af forsvarshensyn ofte var bygget firlængede. |
|
Herover t.v. ses en typisk port rum, sådan som de fleste gårde så ud i 1700 og 1800 tallet. Sådan må man gå ud fra at Agerspris så ud før gården blev bygget om i 1927. Eneste forskel er at man på Sydsjælland og Lolland Falster ikke fremhævede bindingsværket. Man havde en tradition om at der skulle kalkes inden pinse i hele landet. Gårdene i Torrig og Birket blev ikke udstykket, sådan som man gjorde det mange andre steder. Alle gårdene havde et langt smalt stykke, med bygningerne liggende tæt på vejen. |
|
Nedenfor et billede af stjerneudstykningen i Torrig |
|
Røde Links 1-5 generation |
|
Røde Links 1-5 generation |
|
Røde Links 1-5 generation |
|
Blå Links 6. generation |
|
Grønne Links 7. generation |