11xTipoldeforældre

12xTipoldeforældre

13xTipoldeforældre

13xTipoldeforældre

14xTipoldeforældre

14xTipoldeforældre

10xTipoldeforældre

Med sin hustru N.N. havde han tilsynela-dende mindst 5 børn, af hvilke rådmand i Flensborg 1529, Claus Frese må have været den ældste og Marine Frese den yngste.

Er antagelig den Ingen Fedders der 1483, for sit landgods i Bargum sogn, Nørre Gøs herred, betalte 12 schilling i Skat og Bede.

 

Det var i samme sogn Paye Jeppson’s sønnesøn, magister Magnus Paysen, ejede halvparten af 5 demat eng på hvilken han, den 24. marts 1490, gav arveskøde til Detlev von der Wisch, og i nabosognet Breklum lå det landgods, der havde tilhørt Magnus Paysen’s oldefader og som senere var solgt til Hinrick Frese hvis søn, Wendt, afhændede det meste til bispestolen i Slesvig, i hvis besiddelse det stadig var i 1519 og 1523.

Borgmester i Flens-borg. Carsten er antagelig født omkring 1490 og tilhørte en af det 16. århundredes mest kendte køb-mandsfamilier i Flens-borg, hvor han også selv omkring 1521 må have etableret sig som købmand.

 

Se mere om Carsten Rickertsen længere nede på siden

15xTipoldeforældre

16xTipoldeforældre

17xTipoldeforældre

17xTipoldeforældre

Gammelt postkort fra Flensborg

Flensborg mønt fra 1359-80

Storkøbmand & Rådmand

Niels Olufsen Bager

1553-  † 21.9 1602

Odense

Niels Olufsen Bager døde af pest

Jørgen Knudsen Seeblad, 1450 -1514, blev adlet 1500. Købmand i Odense. Hans far var Knud Plagesen, der var staller i Eidersted i Slesvig Født i midten af 1400-tallet. Gift Mette Lauridsdatter Kotte, død 13. juli 1563, begr. i St. Knuds kirke i Odense, [32.768/14.330]. Hun var datter af Laurids Nielsen Kotte til Dalby (Fyn) og hustru Cathrine Lauridsdatter, og hun giftede sig 2. gang efter 1514 med borgmester Hans Friis i Odense.  Død 20. april 1514 i Odense, begravet i St. Albani kirke.

Barn: - Knud Jørgensen Seeblad, f. 18. oktober 1512, købmand og borgmester i Odense, d. 20. oktober 1580,

 

Jørgen Knudsen kom til Odense fra Nord-Frisland, hvor han var "Staller" i Eiderstedt (Landfoged, som bl. a. har ansvar for digerne).

Efter indfaldet i Ditmarsken adlede kong Hans ham den 14. maj 1500 med følgende våben: Et grønt søblad i rødt felt, på hjelmen en sølv svanehals.

Det originale adelsbrev, som var underskrevet af rigshovmesteren Poul Laxmand, brændte i 1676 med den af kaptajn Otto Seeblads enke beboede bondegård i Heden ved Odense, men der findes en afskrift fra det 18. århundrede.

Johan Borchardsen, købmand og rådmand i Odense. Han flyttede til Odense i 1583 som købmandstjener hos Niels Olufsen Bager med hvis datter han blev gift. Købmandstjenerne varetog deres husbonds interesser for retten og rejste for denne både inden- og udenlands. De store Odense købmænd drev en vidtstrakt handel med tysktalende områder (Lübeck, Hamborg, Holsten m.m.) og det var almindeligt, at de købmænd, der havde intim handelsforbindelse med udlandet også havde udenlandske tjenere og Johan Borchardsen er muligvis indvandret fra Holsten. Han boede midt i Odense, i Overgade nr. 4 i det såkaldte "Jordanhus", en statelig tre etages ejendom, som var opført af Karens farfader, den rige Oluf Bager. Johan Borchardsen overtog efter svigerfaderens død i 1602 den forretning, som Niels Bager havde haft, og opretholdt den med flid og dygtighed og oparbejdede en betydelig virksomhed. Den bestod bl.a. i studehandel med landbrugsprodukter, som blev eksporteret til Nordtyskland, opkøbt hos bønderne på Nordfyn. Det er nævnt at 1616-18  det foregik over Toldsted ved Aabenraa.

Efter Johans død forsatte Karen forretningen, som de havde overtaget efter hendes far. "Karen salig Johan Borchartsens videreførte forretningen i årtier”. I ca. 40 år drev hun forretningen med benyttelse af fuldmægtige; en enkelt af dem betegnes som bogholder. Således sluttede hun umiddelbart efter Johan Borchartsens død kontrakt med Hans Rembertz, der havde slægt i Glückstadt, at han skulde tjene hende i fire år for 50 sld. årlig; han fortsatte i øvrigt i hendes forretning helt til 1637.Han skulle tjene hende i fire år for 50 Sld. årligt. Han fortsatte i øvrigt frem til 1637, hvor han måtte opgive på grund  af "alder og skrøbelighed". Han havde da 350 Sld. tilgode i løn.

Meget af deres handel foregik med okser, som de fedede op på deres egen gård eller lejede ind på bøndernes marker. Korn var også en stor del af handelen. Bl.a. købte de op af lenet og kirkernes tiende. Prisdannelserne var noget særegne. Det var som regel den pris lensmanden solgte til, der var gældende. F.eks. skulle fru Anne Qvitzov forpligte sig til at betale Karen samme pris for korn som Mogens Kaas fik af Niels Jensen i Nyborg.

Karen må have været temmelig velbeslået for ved skiftet efter hendes død, er formuen opgjort til 15.839 Sld., en betydelig sum på den tid. Endvidere ejede hun en del ejendomme og et betydeligt varelager.Det nævnes også, at hun på trods af "luksusforordningerne" fik kongens tilladelsen til medtage 30 par folk til hendes datters bryllup. Der var i det hele taget mange begrænsende forordninger på den tid. F.eks. måtte en person, der døde et andet sted end i sin hjemby ikke bringes hjem uden særskilt tilladelse. Dette gjaldt også Karen. Hun døde hos sin slægtning Niels Jensen i Nyborg, men arvingene fik 4/10-1661 kongelig bevilling til at lade hendes lig flytte fra Nyborg til Odense, hvor hun blev gravsat i Sct. Knuds Kirke sammen med forældrene Niels Olufsen Bager og Maren Knudsdatter Seeberg.  Johan & Karens fire børn  var "alle gejstlige og lærde eller gift ind i sådanne, ingen videreførte forretningen"

Købmand & Rådmand

Johan Borchardsen

f. ca. 1565 i Holsten

Tyskland

 

†   i 1618 Odense

 

Gift 16.9 1599

 

Forældre ukendte

 

Karen Nielsdatter

Bager

1577- †  4.10 1661

 

Nyborg

 

I deres ægteskab var der 3 børn:

Margrethe, f. 1600

Oluf Bager Borchardsen, f. 1607

Hedevig Bager Borchardsen, f. 1609

 

Datter at storkøbmand & rådmand i Odense Niels Olufsen Bager

 

Maren Knudsdatter

Seeberg

f. 22.10 1552 i

Lübeck, Tyskland

 

I deres ægteskab var der 5 børn:

 

Karen Nielsdatter Bager, f. 1577

Niels Nielsen Bager, d. 1608

Margrethe Nielsdatter Bager

Mette Nielsdatter Bager

Marie Nielsdatter Bager

 

† den  14.1 1641

 

Knud Jørgensen Seeberg

f. 18.10 1512 - † 1580

Knud Jørgensen gik i skole i Flensborg, lærte handelen i Lübeck, bosatte sig 1544 i sin fødeby, var 1546 rådmand, siges 1550 at have redet til sit fæstensøl i Flensborg med et følge af 28 heste, alle ridende svende, 1563 borger i Odense, 1571-74 forstander for det almindelige hospital, 1574 atter rådmand, skal også have været borgmester.

Karen Carstensdatter

Rickertsen

f. 18.11 1535 i Flensborg

 

Gift den 27.7 1550

I deres ægteskab var der 17 børn, hvoraf Maren var den ældste.

 

Knud Jørgensen Seeberg

var først gift med

Maren Mikkelsdatter Mule den 12.10 1544.

(Døde 1545 - Ingen børn)

 (Datter af Mikkel Mule, Borgmester i Odense (Omkring 1535)

Jørgen Knudsen

Seeberg

Født ca. 1450

 i Eiderstedt,

Schleswig-Holsten

 

† den 20.4 1514

i Odense

Søn af Knud Jørgensen Seeberg

Eiderstedt, som i Dansk Adels Årbog 1914 nævnes som

”Staller i Eidersted”

Hustru kendes ikke.

 

Mette Lauridsdatter Kotte

 1490 - † 13.7 1553

 

I deres ægteskab var der en søn: Knud Jørgensen Seeberg

 

Gift anden gang i 1515 med Borgmester Hans Friis i Odense og fik to sønner: Jørgen Hansen Friis,  (Rådmand i Odense) og Thomas Friis

 

Mette Lauridsdatter var datter af borgmester i Kerteminde Laurids Poulsen (1460- † 1515)  og Kirsten Lauridsdatter (1470 - † 1556)

 

Marine Frese

f. 1495 i Schleswig

 

I deres ægteskab var der to børn:

 

Peder Rickertsen,

Carsten Rickertsen,

Rickert Rickertsen,

Karen Carstensdatter

Magdalene Carstensdatter

Margrethe Carstensdatter

 

Marine døde den 15.9 1570

Fraue Magnusdatter  Haysen

1390-1469

 

I deres ægteskab var der to sønner:

Hune Paysen, f. 1415

Hayn Paysen, f. 1417

Broder Paysen, f. 1429

Janne Paysen, f. 1421

Anneken Paysen, f. 1423

Niels Paysen, f. 1425

 

Hans Paysen, f. 1427

Bonde i Bargum

 

Boy Paysen, f. 1429

Rådmand i Flensborg

 

Borgmester Carsten Rickertsen

Flensborg

 

Borgmester i Flensborg. Antagelig født omkring 1490 og tilhørte en af det 16. århundredes mest kendte købmandsfamilier i Flensborg, hvor han også selv omkring 1521 må have etableret sig som købmand, idet han dette år indtrådte i det derværende Vor Frues Købmandsgilde, eller som det dengang hed, »der brodersehup unzer leuen vrouwen des kopmans to Flensboreh«. I Enemark’s »Studier i Toldregnskabs-materiale, idet 16. århundrede«, II, side 193, omtales han og hans fader som »deciderede hestehandlere af det helt store format«, men som desuden også handlede med okser, klæde og korn med videre. Carsten Rickertsen ejede hus og gård ved Søndertorv (Sudermarkt) i Flensborg regnet fra Angelboporten var det den 25. arvelod på sydsiden af torvet og det næstsidste hus inden Rudestrasse.Det vides ikke med sikkerhed hvornår Carsten Rickertsen blev borgmester i St. Marie sogn i Flensborg, men hans forgænger, Thomas Jepsen, nævnes så sent som i 1541.511 Det vistnok første egentlige bevis på, at han har overtaget borgmesterembedet, findes i et dokument af 1. oktober 15 45, hvori den »forsigtige borgmester Karsten Rickertzen sammen med rådmand Marcus Mandixen, såvel som Jacob von der Weteringh og Namen Brodersen«, overdrages udformningen af Namen Janssen’s og fru Phalech’s testamente.

Studehandel

Med saltkonser-veringen i 1200-tallet blev ældre tiders udskibning af levende kvæg afløst af skibslaster med slagtningsprodukter, dvs. kød, fedt og huder. I 1300-t. udvidedes kvægholdet på enge og overdrev i store dele af Europa; ændrede kostvaner førte til øget kødforbrug, og kvægdrivning ad landruter slog igennem over hele Europa. Kvægmarkeder om efteråret sikrede byerne slagtedyr til vinter-forråd, og ca. 1500-1900 var staldstude eller stald-øksne, fodret og fedet om vinteren, blandt dansk landbrugs vigtigste eksport-produkter. Okser fra efterårs-markeder i Ribe og Kolding blev i middelalderen ført til slagtning i Lübeck, Hamburg og Lüneburg. Efter 1500 steg efterspørgslen fra Holland og Tyskland, og vandringerne blev dermed så lange, at man gik over til forårsdrivning. Nu blev okserne solgt på marked ved Hamburg og om sommeren opfedet i marskegnene langs Nordsøkysten inden efterårets salg i storbyerne. Forårseks-porten af danske staldokser voksede hastigt og nåede i 1612 et højdepunkt med ca. 50.000 okser. Handelen nåede aldrig samme omfang efter Kej-serkrigen 1625-29, og efter 1660 gled opkøbet over på hollandske hænder. Også kvægpesten i 1700-t. ramte afsætningen hårdt, men stude forblev en væsentlig eksportvare, bl.a. i kraft af markedet i Husum. I løbet af 1800-t. blev de lange studedrifter afløst af transport med jernbane og udskibning til især Storbritannien og Tyskland fra Hjerting og senere Esbjerg

 

Inge NN

 

Gift i 1489 St. Marien Kirke

Flensborg

 

I deres ægteskab var der tre børn:

 

Carsten Richertsen, f, 1490

Hayo Richertsen, f. 1492

Claus Richertsen, f. 1494

Catharina NN

 

Hustruen efternavn og forældre kendes ikke men der var en søn i ægteskabet:

Richart Heysen

 

Borgmester i Flensborg

Hayn Paysen

1417-1483

Borgmester

Magnus Haysen

1375 - 1440

Flensborg

Jeppe auf der Bohle

Væbner, rådmand & købmand

Paye Jeppsen

1385-1440

     Marianne Møllers aner

                                                        Lars Hovmand Knudsen             |    Marianne Møllers aner |       

                                                        Lars Hovmand Knudsen             |    Marianne Møllers aner |